Stancein eller executive search?
Et executive search-firma arbejder for den virksomhed, der har givet mandatet, og betales af den. Stancein arbejder for dig som kandidat, og du betaler selv. De to konkurrerer ikke: Stancein præsenterer sine kandidater for search-partnere, som får gratis adgang og aldrig betaler noget. For dig betyder det, at du både kan tage imod headhunterens opkald og have en, der aktivt bringer dig i spil, også til mandater, du ellers ikke var kommet på listen til.
To sider af samme bord
Jeg har siddet på search-siden i fem år, med mandater på CEO-, CFO-, COO- og CHRO-niveau. Den vigtigste ting, kandidater misforstår ved executive search, er, hvem konsulenten arbejder for. Det er ikke dig. Det er virksomheden. Det er ikke en kritik, det er modellen, og den fungerer godt for det, den er bygget til: at finde den rigtige leder til én konkret rolle. Stancein er bygget til det modsatte: at finde de rigtige roller til én konkret leder.
| Stancein | Executive search | |
|---|---|---|
| Arbejder for | Dig som kandidat | Den ansættende virksomhed, som har givet mandatet |
| Betales af | Dig selv | Virksomheden, typisk via et honorar for mandatet |
| Pris for dig | Signal 299 kr./md., Retainer 1.500 kr./md. i 9 mdr. eller 9.500 kr. forud, Mandate 4.800 kr. én gang, Mandate Zero 0 kr. ved optagelse. Alt ekskl. moms | Ingen. Kandidater betaler ikke for at indgå i en search-proces |
| Udgangspunkt | Din retning og dit næste træk | En konkret rolle, virksomheden vil have besat |
| Initiativ | Dit. Du starter, når du vil, i job eller mellem roller | Konsulentens. Du bliver kontaktet, når din profil passer til et mandat |
| Leverance til dig | Afklaring, CV, LinkedIn, bio, pitch og outreach fra samme kernefortælling | Information om rollen og processen, og ofte feedback undervejs |
| Markedsadgang | Det åbne, det semi-lukkede og det lukkede marked | Ét mandat ad gangen, i det semi-lukkede lag |
| Agent | Personlig agent på Retainer, Mandate og Mandate Zero. Signal er uden agent | Nej. Konsulenten repræsenterer kunden |
| Succesbetaling | Succession fee på 50.000 eller 37.500 kr. ekskl. moms ved underskrevet kontrakt | Betales af virksomheden, aldrig af dig |
Hele onboardingen er gratis, og på Signal får du 7 dages gratis prøve, der først starter, når du registrerer dit kort for at se dine matches. Retainer og Mandate har ingen prøve. Søger du om Mandate Zero, får du 7 gratis dage uden kort, mens vi vurderer dig.
Hvem arbejder for hvem
Når en search-konsulent ringer til dig, er det fordi, du passer til en kravprofil, som virksomheden har været med til at skrive. Konsulentens opgave er at levere en stærk shortlist til kunden. Du er en vigtig del af den opgave, og en god konsulent behandler dig ordentligt, fordi omdømme blandt kandidater er en del af forretningen. Men passer du ikke til mandatet, er samtalen slut. Det er ikke konsulentens job at finde den næste rolle til dig.
Hos Stancein er det præcis jobbet. Vi tager aldrig mandat fra den ansættende virksomhed i samme proces. Vi arbejder ud fra din retning, ikke ud fra én rolle, og vi bringer dig i spil på tværs af kanaler. Læs mere om hvordan executive search arbejder fra mandat til kontrakt.
Hvorfor de to ikke konkurrerer
Stancein tager ikke search-mandater. Vi er en kilde til search-firmaernes research, ikke et alternativ til deres mandat. Search-firmaer, HR- og TA-funktioner, bestyrelser og VC- og PE-fonde kan indgå som partnere og får gratis adgang til kandidatpuljen. Search-firmaer betaler aldrig, hverken for adgang, introduktioner eller ved ansættelse.
Fra search-siden er værdien enkel. Den største tidsrøver i et mandat er ikke at finde navne. Det er de navne, der ikke vil flytte sig, eller som trækker sig sent i processen. En kandidat i Stancein-puljen har selv valgt at være der, har en afklaret retning og har materialet klar. Det gør dig til en attraktiv kandidat at præsentere. Se, hvordan samarbejdet ser ud fra partnerens side på executive search-partnere.
Hvad det betyder for dig som kandidat
Du kommer på flere lister. Et search-firma finder dig kun, hvis din profil kan læses, og hvis researcheren leder dér, hvor du er. Når du er i puljen, kan du blive præsenteret for search-partnere, der arbejder med mandater, som passer til din retning.
Du styrer, hvornår dit navn kommer i spil. Dit navn kommer aldrig i spil, før du selv har sagt ja til en konkret rolle. Det svarer til den måde, en ordentlig search-proces håndterer fortrolighed på, og det betyder, at du kan være i puljen, mens du er i job. Læs mere om diskret jobsøgning.
Du møder konsulenten bedre forberedt. Med en klar kernefortælling, et opdateret CV og en LinkedIn-profil, der matcher, giver du konsulenten det, der skal til for at præsentere dig stærkt for kunden.
Du er ikke afhængig af ét mandat. Search giver dig adgang til én rolle ad gangen, når en konsulent tilfældigvis har den. Stancein arbejder i det åbne, det semi-lukkede og det lukkede marked på samme tid. Det lukkede marked, netværk, bestyrelser og ejerkredse, er dér, hvor roller bliver til, før nogen giver et search-mandat.
Hvad det koster dig
Søger du kun gennem search-firmaer, koster det dig ingenting. Det er en reel fordel, og den skal nævnes.
Hos Stancein betaler du et abonnement, et engangsbeløb eller intet på forhånd og en succession fee ved underskrevet ansættelseskontrakt. Vær opmærksom på, at fee'en på Retainer gælder alle roller, du kommer i spil til i din engagementsperiode, også hvis rollen kommer gennem et search-firma, der har kontaktet dig direkte. På Signal gælder den roller, Stancein præsenterer dig for, og på Mandate og Mandate Zero desuden roller, du beder os gå ind på, og som vi siger ja til. Roller, du dokumenteret var i spil til før opstart, er undtaget, når du registrerer dem ved onboarding. Se hele modellen på priser.
Ved underskrevet kontrakt betaler den ansættende virksomhed dit 100 dages Executive Onboarding, et coaching- og sparringsforløb frem til dag 100. Kommer rollen gennem et search-firma, aftaler du forløbet direkte med virksomheden, og det koster aldrig search-firmaet noget.
Hvornår search alene er nok
Der er ledere, der ikke har brug for Stancein, og det er fair at sige:
- Når du allerede bliver ringet op. Sidder du i en synlig rolle i en niche, hvor search-firmaerne kender dig og kontakter dig jævnligt, og er det roller af den type, du vil have, så kan du vente på det rigtige opkald.
- Når du ikke vil betale. Search er gratis for kandidaten. Har du tid og et stærkt netværk, kan det være nok.
- Når du er i en konkret proces. Er du allerede på en shortlist til den rolle, du vil have, så fokusér på den. Den slags processer kan du registrere og få undtaget, hvis du starter hos Stancein senere.
Stancein giver mening, når du vil have nogen, der arbejder for dig, når du vil i spil, før rollen bliver slået op eller givet til et search-firma, eller når din profil ikke læses tydeligt nok til, at researcherne finder dig. Får du et opkald, så læs når headhunteren ringer.
Sådan kommer du i gang
Opret en gratis profil og gå hele onboardingen igennem i dit eget tempo, uden betalingskort. Registrér de processer, du allerede er i, så de er undtaget. Vil du hellere tale først, kan du booke et uforpligtende 1:1 på 30 til 45 minutter online med mig.
Er Stancein et executive search-firma?
Nej. Et executive search-firma arbejder for den ansættende virksomhed og betales af den. Stancein arbejder for kandidaten, betales af kandidaten og tager aldrig mandat fra den ansættende virksomhed i samme proces.
Konkurrerer Stancein med headhuntere?
Nej. Stancein præsenterer kandidater for executive search-firmaer, der som partnere får gratis adgang til puljen. Search-firmaer betaler aldrig, hverken for adgang, introduktioner eller ved ansættelse.
Betaler jeg succession fee, hvis jeg bliver ansat gennem et search-firma?
På Retainer ja, hvis du kommer i spil til rollen i din engagementsperiode, uanset hvor rollen kom fra. På Signal kun, hvis Stancein har præsenteret dig for rollen. På Mandate og Mandate Zero også, hvis du har bedt os gå ind på rollen, og vi har sagt ja. Roller, du dokumenteret var i spil til før opstart og har registreret ved onboarding, er undtaget.
Kan jeg tale med headhuntere, mens jeg er i Stancein?
Ja, og det bør du. En god relation til konsulenter, der kender din retning, er værdifuld. Stancein erstatter ikke de samtaler, men sørger for, at du er klar til dem, og at du også er i spil i det åbne og det lukkede marked.
Ser search-firmaer mit navn, når jeg er i puljen?
Dit navn kommer aldrig i spil, før du selv har sagt ja til en konkret rolle. Indtil da bestemmer du, hvem der ved, at du er åben.